s.124: “Jeg pakkede en rygsæk med badetøj, håndklæder og Nolas badevinger. Jeg bladrede i nogle af Annas breve, der lå på bordet. Sine breve til Peter underskrev hun næsten altid, din hengivne veninde Anna. Jeg havde slået ordet hengivne op I Den Danske Ordbog på nettet. Det havde tre betydninger: At have en dyb følelse af kærlighed til nogen. At være ydmyg og trofast. At være i sine drifter og sansers vold. Et øjeblik syntes jeg, at det ord også indrammede dig. Du var hengiven i hele din person.
Du fortalte ,,De tre små grise´´. Nola lo hver gang du lavede ulvestemme, når ulven bankede på døren hos en af de tre grise og sagde: Lille gris. Lille gris. Lad mig komme ind. – Jeg tager til søen med Nola og bader sagde jeg, vil du med?
-Okay.
Vi kørte i MG´en gennem skoven.”
Din hengivne af Maria Giacobbe
“Af hende lærte jeg – selv om hun aldrig nævnte det med et eneste ord at det er tilfældigt og helt ufortjent, om man fødes hos en fattig og upålidelig far som hendes, eller hos en (officielt) velhavende familie og to forbilledlige (skønt forfulgte) forældre som mine. En lektie, som jeg aldrig har glemt, og som virkelig ,,har haft indflydelse på mit livssyn´´. Så ville jeg sikkert, for at blive i den for mig så betydningsfulde periode af livet, have nævnt den barnepige, som så levende og uden et overflødigt ord – og direkte til mig, som om hun delagtiggjorde mig i en hemmelighed, som hun troede på, og som hun var den eneste der kendte – kunne fortælle de frygtindgydende eventyr, som senere holdt mig vågen om natten. Derimod lullede min fars aftenlæsning mig i søvn, uden at jeg nogensinde nåede at høre historien færdig. Hun satte mig sandsynligvis ,,på sporet og fik mine øjne op for noget der stadig er vigtigt for mig´´, også som forfatter: at ens egen tro og engagement i det man skriver eller siger, er den sikreste vej til de andres forståelse og sympati.”